Perfekt indeklima også om vinteren

Leder du efter den helt rigtige energikilde til dit sommerhus eller helårsbolig, hvor du er sikret en behagelig temperatur hele året – uanset hvordan vejret er udenfor?

Så er en varmepumpe en virkelig god investering og værd at undersøge nærmere – til dels, fordi den er økonomisk i drift, men også at få installeret.

Det kræver en KMO-certificeret installatør at få installeret en varmepumpe korrekt – hos Steen K. Pedersen A/S, kan vi hjælpe dig med rådgivning, montering, installation og service af din nye varmepumpe. Vi kører ud i Midtjylland – fra Mors mod nord til Holstebro og Viborg mod syd og du kan med fordel ringe til os, så hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning for dig.

Hvordan kan Steen K. Pedersen A/S hjælpe dig?

  • Rådgivning ved valget af en luft til luft varmepumpe, som passer dit behov
  • Levering, montering og installation af varmepumpen
  • Lovpligtig serviceeftersyn

Hvordan virker en varmepumpe?

En luft til luft varmepumpe virker ved at trække luft ind gennem udedelen og føre den videre ind til indedelen, som fordeler luften ud i den valgte temperatur til brug i huset. Samtidig bliver ”den gamle luft” sendt ud retur igennem udedelen.

Så uanset om du ønsker 22 grader i huset, når der er frostgrader udenfor eller 18 grader under en hedebølge – en varmepumpe tilpasser luften/varmen, så indeklimaet altid er det ønskede behagelige niveau.

Det vil sige, at uanset årstiden og vejret udenfor, vil du altid kunne få den helt rigtige temperatur og et perfekt indeklima. Dette giver rigtig god mening i et sommerhus – da sommerhuset ofte står tomt i nogle uger, måske endda måneder. Særligt om vinteren, hvor der oftest kan forekomme frost. Langt de fleste varmepumper har mulighed for at køre i dvaletilstand på 8 grader, så kan man slippe for fugt- og frostskader. Vi kan hjælpe dig med at sikre dit sommerhus i Skive, Midtjylland – kontakt os her.

skp-graf-skive

Slip for “sommerhus-lugten”

En varmepumpe kommer med luftrensnings- og filtreringssystemer, som forbedrer sommerhusets indeklima og nedsætter den indelukkede lugt som oftest følger med, når sommerhuset ikke har været i brug over en længere periode.

Du reducerer også risikoen for allergi og astma, da der i de fleste luft til luft varmepumper er installeret et pollenfilter, som sikrer at det er rent luft, der cirkulerer i huset.

Det er som man kender det i biler, hvor der også er et pollenfilter installeret – filteret i varmepumpen bør skiftes årligt og det kan gøres nemt med en serviceaftale.

En anden fordel er, at det er med til at reducere CO₂-udslippet i Danmark, da det er grøn energi. En luft til luft varmepumpe returnerer energien den bruger op til 5 gange igen, alt efter model og producent. 

skp-sommerhus-skive
skp-wifi-skive

Varmepumper med WiFi

De nyere generationer af varmepumpemodeller kommer med WiFi allerede indbygget i deres systemer, der gør det muligt at styre og regulere varmen, uden at man behøver at være fysisk tilstede i sommerhuset. Ved nogle ældre modeller er dette en relativ let tilkøbemodul.

Det er som regel en god idé at sørge for at opvarme huset inden man ankommer, specielt hvis det har været urørt henover vinteren.

De fleste varmepumper kan køre stabilt på 8 grader uanset hvordan temperaturen og vejret udenfor er – så selv i de aller-koldeste frostgrader, vil man kunne holde huset fugt- og frostfrit.

 

For at være sikker på, at huset er varmet op på forhånd inden man ankommer, anbefaler vi at man skruer op for graderne til stuetemperatur (21-22 grader) et døgn før man ankommer via app’en.

Om sommeren kan man til gengæld også nedkøle sommerhuset inden man ankommer, så man kan komme frem til et nedkølet sommerhus – der anbefaler vi at man først ændrer temperaturen få timer inden ankomst.

Hvor meget støjer en luft til luft varmepumpe?

Vores kunder spørger nogle gange ind til støjniveauet for luft til luft varmepumper. Det afhænger for det første af producenten, typen og modellen, men det generelle svar er dog, at en varmepumpe støjer mindre end en opvaskemaskine igang med en vask. Mange varmepumper har en nattilstand, hvor man sænker støjen under drift i nattetimerne – uden at det går ud over effektiviteten af varmepumpen.

Husk en serviceaftale

Når du investerer i en luft til luft varmepumpe, er det et krav fra loven at få serviceret varmepumpen årligt. Det er vigtigt, fordi varmepumpen skal vedligeholdes for at køre optimalt under alle situationer og omstændigheder – det sikrer også at systemet fungerer som det skal og at du får mest muligt ud af effektiviteten. Du bør derfor tage det alvorligt at anskaffe en serviceaftale og at den derefter overholdes. 

Kontakt os

Privatlivs- og cookiepolitik

7 + 3 =

Find os

Sdr. Boulevard 7
7800 Skive
CVR: 12669534
 
 
Ringvej 1, Lem
7860 Spøttrup
CVR: 12669534