Beskrivelse
En Midea luft/luft varmepumpe består af en indedel og en udedel samt tilhørende fjernbetjening. Ved hjælp af en avanceret køleteknologi, så optages den varme energi fra udeluften og omdannes til enten varm eller kold luft, som nemt kan fordeles i det rum eller område man ønsker. En Midea luft/luft varmepumpe kan nemlig både varme og køle, hvilket passer godt til det danske klima, hvor mange har behov for opvarmning i vinter-perioden og køling i sommer-perioden.
Med en Midea luft/luft varmepumpe kan man billigt opvarme fx boligen, garagen, værkstedet eller kontoret.
Varmepumpen og tilhørende fjernbetjening er udført i et flot hvidt design og har flere funktioner, så som ”follow-me”, frostsikring (8 grader), ”forstyr-ikke” (20 dB), automatisk fejlregistrering, automatisk hukommelse, ”sleep.mode” med mere.
En Midea Oasis Plus varmepumpe er en højeffektiv A+++ model med SCOP-værdi på 5.3 og en SEER-værdi på 9.0. Den kan fungere ved udetemperaturer ned til -25 grader (køling) og -30 grader (varme). Midea Oasis Plus varmepumpen fås i to størrelser, en 4.1 kW og en 4.2 kW (varme).
En særlig funktion ved Oasis Plus-serien er den indbyggede intelligente bevægelsessensor, som sikrer optimal komfort og hjælper til et lavt energiforbrug.
Midea Oasis Plus indedel kan bruges i en Free Multi Split løsning, hvor der er behov for flere indedele på en og samme udedel.
Midea varmepumper indeholder alle det miljøvenlige R32 kølemiddel og er forfyldt til en rørlængde op til 5 meter mellem indedel og udedel. Ekstra kølemiddel skal efterfyldes, hvis rørlænge overstiger 5 meter jf. installationsvejledning.